Senior Platform Engineer - København

Vil du være med til at skabe den platform, der former fremtidens softwareudvikling hos Dansk Industri?

One B Group søger på vegne af Dansk Industri en Senior Platform Engineer.

Som Senior Platform Engineer hos Dansk Industri bliver du en af de drivende kræfter i videreudvikling og drift af en spec-drevet AI-udviklingsplatform, der bygger oven på GitHub, CI/CD, observability og Infrastructure as Code.

Du bliver central i at skabe de rammer, der gør AI til en tryg, effektiv og naturlig del af udviklingsarbejdet.

Om DI

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Organisationen repræsenterer mere end 20.000 virksomheder og arbejder for et samfund i bæredygtig vækst. Missionen er at sikre et stærkt og konkurrencedygtigt Danmark.

Arbejdspladsen er placeret centralt i København i Industriens Hus, hvor du får adgang til moderne faciliteter, herunder en tagterrasse med udsigt over Tivoli og en kantine i særklasse.

Rollen

Som Senior Platform Engineer bliver du en del af platformteamet, som er en central del af udviklingsafdelingen. Platformteamet understøtter de to product teams og sikrer en god og tryg udvikleroplevelse.

Rollen er på seniorniveau, fordi du får stor indflydelse på beslutninger inden for dit område og er med til at sikre en robust platform i konstant udvikling.

Dine opgaver inkluderer blandt andet:

·      Videreudvikling af spec-drevet AI-platform, agent workflows og guardrails

·      God kommunikation og uddannelse af udviklerne

·      Sikre en god udvikleroplevelse og udviklersupport

·      Observability og Datadog platform ownership

·      CI/CD og GitHub platform governance

·      Infrastructure as Code og Azure platform automation

·      Release tooling

·      Kapacitetsengineering med fokus på at balancere og optimere performance og omkostninger

Tech stack

·      Datadog

·      Open Spec

·      GitHub

·      Azure

·      YAML

·      Bicep

·      .NET

Hvem er du?

Du er en erfaren Platform Engineer, SRE eller DevOps-profil, der motiveres af at skabe stærke tekniske rammer for andre udviklere. Du er teknisk dygtig, men ved også, hvor vigtig kommunikation og vidensdeling er for at lykkes i rollen.

Du har minimum tre års erfaring med CI/CD, observability, Infrastructure as Code og moderne cloud-baserede udviklingsmiljøer. Du er serviceminded og ser ikke platformen som et mål i sig selv. Den skal gøre det lettere, hurtigere og mere trygt for dine udviklerkolleger at bygge god software.

Du har arbejdet professionelt med AI til kodning og har lyst til at være med til at forme, hvordan AI-agenter kan kontrolleres, så deres styrker udnyttes, samtidig med at kvaliteten sikres, og de bliver en naturlig del af udviklernes hverdag.

Du arbejder pragmatisk, selvstændigt og tager ansvar for drift og kvalitet.

Gode danskkundskaber i både skrift og tale er nødvendige.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har:

·      Erfaring med spec-drevet agentic AI, herunder Open Spec

·      Erfaring med Azure og Datadog

·      Erfaring som udvikler

Hvorfor Dansk Industri

Dansk Industri tilbyder blandt andet:

·      Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde, deltid og fleksible arbejdstider

·      Individuelle uddannelsesplaner og faglig udvikling

·      En uformel kultur med stærkt samarbejde og sociale aktiviteter

·      Fantastiske faciliteter i Industriens Hus midt i København

Ansøgning

One B Group varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Dansk Industri.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jacques på +45 2270 4523.

Ansøgnings frist d. 15. August, send dit CV til Jacques@onebgroup.dk

Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig.

Next
Next

Senior Software Engineer (Ruby on Rails)